Støttemodtager i 2008

I 2008 blev Stop Sult Fondens indsamlede midler doneret til FNs Fødevareprogram i Bhutan.

Bhutan er et lille bjergrige, der ikke er meget større end Danmark. Landet ligger i Himalaya bjergene klemt inde mellem giganterne Kina og Indien. Indtil 1960'erne kendte man hverken til veje, skoler, hospitaler, biler eller penge i Bhutan, og fjernsynet kom først til landet i 1999. Bhutan er fortsat et af verdens fattigste lande, men også et land med store ambitioner om at bekæmpe fattigdommen og opnå en høj "brutto national lykke". Målet skal blandt andet nås ved at sørge for, at alle får mulighed for at komme i skole.

Bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom udgør sammen med hensyn til miljøet, et godt helbred og uddannelse det højere mål 'brutto-national lykke', som er Bhutans eget modstykke til det ensidige økonomiske vækstbegreb for udvikling. Staten har forpligtet sig til at skabe et samfund, hvor hver borger kan søge lykke med en rimelig chance for at opnå den.

WFP i Bhutan - en succeshistorie

WFP i Bhutan arbejder for, at børn fra selv de mest øde og fattige afkroge af landet, får mulighed for at komme i skole. Inden længe vil Bhutan selv kunne varetage denne opgave, men for at sikre den positive udvikling bidrager WFP.

Siden 1974 har WFP støttet Bhutans regeringen i at øge antallet af børn, der kommer i skole - først og fremmest ved at uddele mad til skolebørnene. Skolemaden, der består af linser, majs, ris, ærter og vegetabilsk olie, uddeles til børnene som morgenmad og frokost. Med de to måltider er 62 procent af den anbefalede daglige energiindtagelse dækket. WFP støtter også med f.eks. at bygge kostskolefaciliteter, køkkener og med skolelandbrugsprojekter. WFP's arbejde i Bhutan har vist sig at være en succes. De sidste 10 år er antallet af børn, der er kommet i skole, steget fra 53 procent til i dag at være på 84 procent.

Udfordring at få børn i skole

Bhutan er et af verdens mest bjergrige lande, og de stejle bjergskråninger gør det vanskeligt at dyrke jorden. 80 % af befolkningen er stadigvæk afhængig af deres jordbrug og husdyrhold. Når en familie sender et barn i skole, betyder det et mindre barn til at arbejde for familiens føde. Det ændrer WFP radikalt ved, når de sørger for, at barnet får mad i skolen. Med skolemadprogrammet sikrer vi, at barnet får mad og familien en mund mindre at mætte. Det er en af grundene til, at WFP har haft så stor succes med at få børn i skole.

En lang vej til skole
En anden udfordring er, at der ofte er lang vej til skole. Folk bor ikke i landsbyer men i huse spredt i landskabet. Samtidig er de færreste huse forbundet med veje. Det betyder, at børn ofte må gå meget langt for at komme i skole. Det er ikke sjældent set, at børn går 2-4 timer hver vej! Nogle børn giver op på den lange vej til skole, mens andre bygger skure i nærheden af deres skole, hvor de overnatter. Børnene her er meget udsatte, da der ikke er nogle voksne til at tilse dem, og der hverken er lys, vand eller toiletter. For at komme dette problem til livs, gør WFP og Bhutans regering en stor indsats for at bygge kostskolefaciliteter, så børnene kan bo på skolen og dermed bruge deres energi på deres skolegang.

Transport af WFP skolemad til skolerne
En ting er at få børnene i skole, en anden er, at få den mad, som WFP donerer, transporteret ud til skolerne. WFP køber som udgangspunkt maden lokalt. Bhutans mest brugte transportmidler er heste, yakokser og bærere, og det er også midlerne til at få skolemaden frem til skolerne. De fleste skoler ligger 1-2 dages vandring fra en vej, men nogle ligger helt op til ni dages vandring væk. Uanset om det indebærer mange dages vandring frem og tilbage i det uvejsomme terræn, besøger WFP hver skole regelmæssigt for at sikre, at maden kommer i de rette maver.